Fortsæt til indhold

Indbrud i boliger i Ry, Hørning og Gjesing

Tre indbrud i private hjem

Krimi
Arkiv

Sydøstjyllands Politi modtog i går tre anmeldelser om indbrud i private hjem.

Det ene er sket på Gl. Horsensvej i Gjesing på et tidspunkt mellem torsdag 21. november og mandag 25. november kl. 17.30. Tyven er kommet ind ad et stuevindue og har stjålet en flaske spiritus.

Det andet er begået på Fyrrevej i Ry mellem fredag 22. november kl. 6 og mandag 25. november kl. 8. Her er gerningspersonen kommet ind ad en terrassedør og har stjålet designermøbler og smykker.

Det tredje boligindbrud var på Bjertrupvej i Hørning, hvor der er stjålet kontanter, efter man er kommet ind ad et vindue i soveværelset. Gerningstidspunktet strækker sig fra 28. oktober til mandag 25. november.

jr