Kvinde på scooter indblandet i højresvingsuheld med bil
En bil påkørte torsdag eftermiddag en kvinde på en scooter
Arkiv
Ingen kom heldigvis alvorligt til skade, da en bil torsdag eftermiddag kørte ind i en 55-årig kvinde på en scooter i Skanderborg.
Uheldet fandt sted klokken 14.25, hvor en bil kom kørende ad Ladegårdsbakken. Bilen blev ført af en 84-årig mand, der i situationen overså sin vigepligt, da han drejede til højre og påkørte den 55-årige kvinde på scooteren, der ligeledes kom kørende ad Ladegårdsbakken.
Det fortæller Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.