Fortsæt til indhold

Læste sms'er i nødsporet og udløste færdselsuheld

79-årig kvinde bliver sigtet for uagtsom kørsel

Krimi
Arkiv

SKANDERBORG Man må IKKE køre ind i nødsporet for at læse sms-beskeder.

Det understreger Stig Simonsen, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, efter en episode torsdag aften, hvor en 79-årig kvindelig bilist fra Kolding på E45 ved Ejer Bavnehøj kørte ind i nødsporet for at læse en sms.

Efter endt læsning ville kvinde svinge ud på vejen, men hun fejlvurderede farten på en bagfrakommende bil, så de to biler ramte hinanden. Der skete kun materiel skade.

Der venter et retsligt efterspil på kvinden i form af en sigtelse for uagtsom kørsel.

cns