Fortsæt til indhold

Mand stukket med kniv ved letbanen

En 36-årig mand blev lørdag aften stukket ned ved et letbane-stop i det nordlige Aarhus

Krimi
Arkiv

En 36-årig mand er uden for livsfare, efter han lørdag aften blev stukket med en kniv i ryggen i det nordlige Aarhus. Det skriver B.T.

"Han er kørt til behandling uden skader på lungen," siger Peter Tholstrup, vagtchef ved Østjyllands Politi, til mediet.

Episoden fandt sted ved letbane-stoppet i Lisbjerg, og politiet standsede kort tid efter et letbane-tog, da betjentene havde en mistanke om, at en mistænkt var i toget. Men der blev ikke anholdt nogen i toget.

"Indtil videre har vi hentet videoovervågning, talt med vidner og ledt efter yderligere spor i området, hvor episoden fandt sted," fortsætter Peter Tholstrup til B.T.

jwh