Togtrafik indstillet i flere timer
Uheld på togstrækning i Ry torsdag morgen
Al Arriva-togtrafik mellem Skanderborg og Silkeborg er indstillet torsdag morgen.
Det sker, efter en person blev påkørt i nærheden af Skovvænget i Ry.
Sydøstjyllands Politi bekræfter på Twitter.
"Efter anmeldelse om personpåkørsel ved Ry kl. 07:34 arbejder politi, brandvæsen og redningspersonale på stedet. Dette kan medføre forsinkelser i togdriften. Der henvises til Banedanmark. Sydøstjyllands politi har p.t. ikke yderligere vedrørende hændelsen," skriver politiet.
Banedanmark oplyser til Ugebladet Skanderborg, at prognosen lige nu hedder, at der vil gå 2,5 time, før trafikken igen kan genoptages på den enkeltsporede strækning. Altså forventes trafikken genoptaget omkring klokken 10.
Årsagen til uheldet og personens tilstand er endnu ukendt.
Opdateres...