Fortsæt til indhold

Seks pædagoger tiltalt: Holdt drengs hoved nede i toilet

Retssagen begynder i dag.

Krimi
am

Seks pædagoger er tiltalt i en sag om vold og tvang på det nu lukkede opholdssted Take Care i Maribo.

Retssagen mod pædagogerne begynder tirsdag i i Retten i Nykøbing.

Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.

Her skulle to af pædagogerne blandt andet have holdt en drengs hoved nede i et toilet, efter drengen havde stjålet et indkøbskort fra opholdsstedet. ’Har du taget andre ting?’, skulle de have spurgt under handlingen. Derefter blev drengen låst på toilettet i cirka fem minutter.

Og en anden dreng skulle der være blevet taget halsgreb på. Drengen legede med en sutsko - hvilket fik en af pædagogerne til at tage fat i drengens trøje, skubbe ham op af væggen og tage halsgreb på ham. Den pågældende pædagog er tiltalt for at have udsat tre drenge for vold.

Drengene har været i alderen 11-17 år under episoderne, der har fundet sted i 2021.

Anklageren kræver fængselsstraf til de seks pædagoger.