Fortsæt til indhold

Brandchef erkender at have stået bag 55 påsatte brande

En tidligere leder ved Egtved Brandstation har erkendt at have stået bag en lang række ildspåsættelser.

Krimi
am

En 51-årig familiefar - og nu tidligere brandchef i Egtved - er sigtet for at stå bag en lang række påsatte brande.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden har erkendt eller delvist erkendt at stå bag 55 af 89 påsatte brande. Han blev taget på fersk gerning 9. maj, hvor han startede en naturbrand i sit eget lokalområde.

Nægter sig skyldig i de kontroversielle

Han er sigtet for at stå bag 89 påsatte brande i områderne omkring Egtved, Randbøl, Vejen og Vejle i Sydøstjylland.

De mange forhold, han er sigtet for, er sket i en periode, der strækker sig fra marts 2018 til maj 2022. De fleste af brandene i naturområder, som marker og hedearealer. Enkelte container-brande er han også sigtet for.

De mest kontroversielle brande, han er sigtet for, nægter han sig dog skyldig i. En af brandene tæller en gårdbrand på Oustrupvej ved Egtved, hvor tre af fire længer udbrændte.

Branden på en gård på Oustrupvej i Egtved nægter den tidligere brandchef sig skyldig i. Foto: Presse-fotos.dk

Da den sigtede skulle afgive forklaring i Retten i Kolding tirsdag, valgte anklageren at begære om dørlukning, hvilket dommeren efterkom - trods protester fra pressen.