Appel fra politiet: Hjælp med at finde Bo
Forsvundne Bo Overgårds knallert er blevet fundet ved Voer Færgevej
Østjyllands Politi beder befolkningen om hjælp til at finde Bo Overgaard, der blev meldt savnet i går aftes.
Bo Overgård er senest set torsdag 16. maj i Ørum på Djursland, hvor han bor.
Han er formentlig kørt på sin knallert, der sent i aftes blev fundet efterladt på havnen ved Voer Færgevej, hvorfra færgen sejler fra Voer til Mellerup over Randers Fjord. Vidner har fortalt politiet, at knallerten blev set fredag 17. maj om morgenen, og at den har stået der lige siden.
Polittiet opfordrer til at hjælpe med at finde Bo Overgaard, der altså muligvis befinder sig i nærheden af Voer Færgevej ved Randers Fjord.
Bo Overgaard beskrives som:
- 51 år gammel
- 180-185 cm høj
- Kraftig
- Har brunt, kort hår
- Muligvis iført en refleksvest, som han har på, når han kører på sin knallert
Har man oplysninger om, hvor Bo Overgaard befinder sig, eller ser man ham, kan man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
jr