Kvindeligt pakkepostbud gik ind på adresse med tre løse hunde: Det skulle hun aldrig have gjort
Arkiv
En 40-årig kvinde fik sig en smertefuld oplevelse, da hun skulle aflevere en pakke på en adresse på Søgårdsvej i Floutrup ved Skive..
"Beboeren havde tre hunde. Den ene bed pakkebuddet i underarmen," siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive til Skive Folkeblad.
Den 40-årige kvinde blev kørt på skadestuen.
"Vi har sigtet ejeren af hunden for overtrædelse af hundeloven," siger Niels Bach.
Han forklarer dog, at de tre hunde ligner hinanden - og at det derfor er svært at se, hvilken hund det drejer sig om.