Falsk indsamler prøvede at snyde ældre i Stilling
Kvinde fra Rumænien prøvede at få ældre personer til at give penge til falsk velgørenhed
Sydøstjyllands Politi opfordrer folk til at være på vagt overfor falske indsamlere, der prøver at få folk til at donere penge til fiktiv velgørenhed.
Advarslen kommer på baggrund af en episode torsdag eftermiddag omkring klokken 13.30 udenfor SuperBrugsen i Stilling, hvor en 24-årig rumænsk kvinde henvendte sig til ældre personer for at få dem til at donere penge til et center for døve i Rumænien.
"Det er politiets vurdering, at det ikke var korrekt," fortæller politikommissær Mick Klausen fra Sydøstjyllands Politi.
Kvinden fra Rumænien blev anholdt og fik en straksbøde, inden hun igen blev løsladt.
Episoden i Stilling minder til forveksling om en episode i Auning på Djursland, hvor udenlandske mænd snød ældre personer til at give penge til et fiktivt center for døvstumme i rumænien: