Fortsæt til indhold

Cyklist kørt ned af flugtbilist: Hastet på skadestuen med en del ansigtsskader

Krimi
Arkiv

En 23-årig mand er indlagt med en del ansightssakder i form af flænger i ansigtet og tandskader, efter han onsdag klokken 13 blev kørt ned af en bil i krydset Vestre Ringgade/Paludan Müllers Vej i Aarhus N. Det oplyser Østjyllands Politi.

Den 23-årige kom cyklende ad Vestre Ringgade, da bilisten pludseligt drejede ind foran ham. Cyklisten kunne ikke nå at bremse og kørte ind i bilen, røg hen over bilen og faldt med hård kraft i asfalten.

Efterfølgende valgte bilisten at stikke af fra stedet uden at give sig til kende, og den 23-årige mand blev kørt til behandling på skadestuen.

Heldigvis så et par kvikke vidner bilen og noterede nummerpladen, så politiet har umiddelbart en god formodning om, hvem flugtbilisten er.

jn