Computer og kuffert stjålet fra parkeret Audi i Skanderborg
Ukendt gerningsmand smadrede siderude på en Audi og stjal fra den
Arkiv
En bilejer gjorde sig mandag eftermiddag en rigtig træls opdagelse på samkørselspladsen på Ørstedsvej i Skanderborg. Her havde vedkommende nemlig sin Audi parkeret, og da bilejeren kom tilbage til sin bil, var højre siderude blevet smadret. Det oplyser Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Fra bilen var der på passagersædet blevet stjålet en bærbar computer samt en kuffert med tøj og personlige papirer.
Tyveriet er sket i tidsrummet fra klokken 12.15 til 13.50.
jwh