Forfærdelig frontal dødsulykke: Kvinde i personbil havde ikke en chance
Frontalt sammenstød mellem personbil og lastbil
Arkiv
En 65-årig kvinde er afgået ved døden efter et frontalt sammenstød mellem en personbil og en lastbil på Højrebyvej ved Nakskov, skriver Ritzau.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken torsdag klokken 15.30.
"Efter ulykken blev bilisten bragt med helikopter til Rigshospitalet. Efterfølgende er hun afgået ved døden," siger vagtchef Stefan Jensen.
Den 65-årige kvinde var alene i bilen. Chaufføren af den modkørende lastbil, der også var alene, slap uskadt fra ulykken.
Årsagen til sammenstødet kendes endnu ikke, og det er uvist, om det var bilen eller lastbilen, der kom over i den forkerte side af vejen, skriver Ritzau.