Skyderi i Aarhus V: To yngre mænd ramt
Politiet efterlyser vidner til skyderi på Kappelvænget
To unge mænd er ramt af skud under et skyderi på Kappelvænget i Aarhus V.
Skyderier skete natten til onsdag lidt over midnat.
Politiet sendte straks en masse mandskab og ambulancer til stedet.
Da man kom frem, var de ramte mænd stadig på stedet, og de straks kørt til behandling på Aarhus Universitetshospital.
Begge blev ramt af skud i benene og er uden for livsfare.
Østjyllands Politi har hele natten intensiveret patruljeringen og arbejdet på gerningsstedet.
"Politiets efterforskning har indtil videre afdækket, at der blev afgivet flere skud på Kappelvænget, hvorefter flere gerningsmænd kørte fra stedet i en bil. Bilen blev set køre fra Kappelvænget og herfra i ukendt retning," skriver Østjylland politiinspektør Martin Løye i en pressemeddelelse.
Politiet hører meget gerne fra vidner, der kan have set eller hørt skyderierne på Kappelvænget, set flugtkøretøjet i nat, eller som i øvrigt kunne ligge inde med oplysninger om sagen, der kunne være relevante for politiet.
dp