43-årig kvinde anholdt i bus: Havde stor pose med 1.000 ecstasypiller
Arkiv
Toldstyrelsen kontrollerede tirsdag klokken 15.49 en bus, der ankom med færgen fra Rostock i Tyskland til Gedser.
I bussen fandt man blandt andet en hvid pose med cirka 1.000 ecstasypiller, som ingen i første omgang ville kendes ved.
Det viste sig dog ved nærmere undersøgelse, at posen kunne sættes i forbindelse med en 43-årig kvinde fra København, der var ombord i bussen. Hun blev derfor anholdt klokken 16.23 og bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af onsdagen.
jn