Mand med stor selvtillid tilbød kvinde med hund sex og fræk aftale: Det kom han til at fortryde
Det blev til et stævnemøde med politiet
Arkiv
En 52-årig kvinde luftede torsdag eftermiddag sin hund på Figenvej i Næstved, hvor hun blev kontaktet af en mand, som selvsikkert tilbød hende sex og lovede at være på stedet igen fredag, oplyser Sydsjællands Politi.
Men kvinden lod sig ikke friste - tværtimod følte hun sig krænket og anmeldte sagen til politiet, som dukkede op fredag eftermiddag til den formodede frække aftale.
Her blev gerningsmanden anholdt klokken 15.35.
Det var en 40-årig mand fra Næstved, og han blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser Sydsjællands Politi.