41-årig mand anholdt: Erkendte uhyggelige overgreb mod sine egne små børn med det samme
En 41-årig mand har erkendt en lang række uhyggelige overgreb mod sine to små børn.
Onsdag blev en 41-årig mand fra Vinderup anholdt - torsdag blev den selvsamme mand varetægtsfængslet frem til den 9. maj.
"Han er sigtet for at have haft andet seksuelt forhold end samleje med to børn under 12 år," siger anklager Kira Laugesen fra Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.
Overgrebene mpd børnene er sket i en periode på seks år. Fra 2013 til 2019. Børnene er hans egne, og den 41-årige mand erkendte da også sigtelsen ifølge anklageren.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til videre efterforskning.
"Der mangler stadig en del efterforskning, hvor vidner skal afhøres - så der må helst ikke slippe informationer om sagen ud til offentligheden," siger Kira Laugesen til Skive Folkeblad.