Mand dræbt af politiet
Manden sårede en betjent.
Opdatering: Der er nu nyt om den sårede betjent - læs mere HER.
Politiet har skudt og dræbt en mand, der sårede en betjent med knivstik.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Det skete under en politiforretning i Moselgade på Amager, hvor en betjent blev såret af knivstik.
Der blev i den forbindelse afgivet skud mod gerningsmanden, som er erklæret død.
»Vi anser det som en isoleret hændelse, og der er derfor ingen fare for borgerne i området,« skriver politiet på Twitter.
Som det er standardprocedure i sager, hvor en polititjenestemand har affyret skud, er sagen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som vil forestå efterforskningen.
»Af denne grund har Københavns Politi ikke mulighed for at kommentere hændelsen yderligere, men henviser til DUP,« står der i meddelelsen.
Billeder fra stedet viser dog, at politiet har afspærret gaden.