Hallo Hallo: Flygtede fra politiet og havde fundet perfekt skjul - men så ringede ...
Flugten blev kort for 46-årig mand
Arkiv
I visse situationer kan det være hensigtsmæssigt at stille sin mobiltelefon på 'lydløs'.
Det måtte en mand på flugt fra politiet sande på den - for ham - kedelige måde.
Det begyndte fredag klokken 21.14, da den 46-årige mand blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret - han var blevet standset af en patrulje på Rougsøvej i Ørsted på Djursland, oplyser Østjyllands Politi.
Manden tog flugten til fods.
Han løb ned ad en grusvej, hoppede ind i en busk og gemte sig.
'Skide godt, Egon!'
Men så ringede hans mobiltelefon pludselig - og han måtte slukøret overgive sig til ordensmagten.
Haps.
Hvem der ringede - det afslører oplysningerne i døgnrapporten fra Østjyllands Politi ikke.
kb