Fortsæt til indhold

Læs kvindes uhyggeligt detaljerede beretning

Krimi
Arkiv

"Forleden skrev jeg om en lille oplevelse, jeg havde haft med en blotter, da jeg var teenager. Men det var kun opvarmningen til den historie, som jeg virkelig gerne ville fortælle, men som jeg ikke vidste, om jeg havde mod til. Den præger mig den dag i dag og har gjort mange ting i mit liv sværere end det burde have været.
Sådan indeleder en kvinde på 40 år sin fortælling. Og her kommer hendes uhyggelige historie:
"Da jeg var 16, havde jeg fået en kæreste, der var 5 år ældre end mig. Vi havde været sammen i 3 måneder og jeg var meget vild med ham og jeg besøgte ham ofte i det bofællesskab, som han boede i med to andre fyre. Det var noget gammelt lort med bruser i kælderen og der var lidt rodet og snusket, men jeg var jo vild med ham og vi dyrkede sex, hvilket ikke var så rart at gøre hjemme hos mine forældre."
Vi sad ofte i køkkenet om aftenen sammen med hans venner og hyggede. Tit spillede den ene af vennerne guitar, mens vi andre sang. De var alle meget musikalske og da sang altid har været en af mine passioner, var det fantastisk. Jeg elskede at være der og følte at jeg kunne være mig selv.
En aften efter klokken 20, hvor der kun var os to og guitarspilleren, sagde min kæreste at jeg desværre ikke kunne sove sammen med ham den nat. Jeg undrede mig meget og spurgte, hvorfor han ikke bare havde sagt det inden den sidste bus kørte, så jeg kunne tage hjem. Det svarede han slet ikke på, men fortalte at jeg kunne sove på en madras på guitarspillerens værelse. Jeg kunne desværre ikke sove i stuen, for den var under renovering eller på den anden vens værelse, for han havde låst sin dør.
Jeg undrede mig stadig og var faktisk ret sur. Jeg følte mig slet ikke nervøs for at sove på guitarspillerens værelse. Men min kæreste tog mig med ind på sit værelse og vi havde den mest fantastiske og intime sex nogensinde.
Bagefter fulgte min kæreste mig hen til guitarspillerens værelse og kyssede mig læææænge i døren. Jeg sneg mine bukser af med ryggen til vennen, der lovede at ikke kikke imens, men beholdt min T-shirt og trusser på og lagde mig til at sove.

Læs også:
Chok i træningslejr: Kvindelig dansk sportsstjerne forsøgt voldtaget - reddet af landstræneren
På et tidspunkt, da det var blevet helt mørkt, vågnede jeg ved at der var noget der rørte ved mig. Mellem mine ben. Det var selvfølgelig guitarspilleren. Jeg råbte op, men han lagde sig bare tungt over mig, holdt mig nede og lagde den ene hånd over min mund. Den anden var stadig mellem mine ben og blev mere ivrig og anmassende end før. Han fortalte mig at det ikke nyttede at råbe efter min kæreste, så han ville fjerne hånden, så han kunne høre mig stønne mens vi bollede.
Jeg råbte alligevel igen og igen og prøvede at få ham af mig. Han var en stor mand med masser af svulmende muskler fra at løfte vægte, så jeg kunne ikke engang flytte ham en millimeter. Han grinede bare og fortsatte. Og min kæreste kom ikke, selvom jeg helt sikkert må have vækket ham med mine skrig.
Guitarspilleren fortalte at min kæreste ikke ville komme, for han skyldte rigtigt mange penge i husleje. Og da han ikke havde nogle penge, var jeg betalingen, for min kæreste snakkede hele tiden om hvor lækker jeg var og hvor god jeg var i sengen, så nu ville guitarspileren hellere have mig end pengene.
Jeg blev vodtaget mange gange den nat. Både på guitarspillerens værelse, men også rundt omkring i huset som under bruseren i kælderen og ude på køkkenbordet. Og jeg hverken hørte eller så noget til min kæreste. Til sidst var jeg så udmattet af at kæmpe at jeg ikke engang gjorde modstand, men bare gjorde præcist hvad guitarspilleren beordrede mig til.
Ud på morgenen faldt han i søvn med en arm og et ben over mig. Jeg lå og græd så stille som det var muligt, for jeg ville ikke komme til at vække ham. Jeg hørte min kæreste gå igennem gangen og stoppe ude foran døren i lang tid. Han bankede stille på døren og hviskede mit navn, før han endelig gav op og tog afsted på arbejde. Jeg kaldte ikke efter ham eller råbte på hjælp, for jeg var ikke længere i tvivl om at guitarspilleren havde talt sandt. Det var helt umuligt at sove igennem den larm der havde været om natten.
Da guitarspilleren vågende begyndte han forfra og brugte forskellige redskaber det meste af tiden. Jeg samarbejdede og lod som om jeg nød det, selvom det gjorde endnu mere ondt end om natten. Allerede der mente jeg at det var min egen skyld.

Læs også: "Min rockerkærestes vold og voldtægt ødelagde mig"

Ud på eftermiddagen kørte han mig hjem og gav mig en stor håndfuld sedler i hånden og kaldte det drikkepenge for et godt knald. Han sagde også, at jeg var velkommen til hver en tid, for jeg var en god og lydig lille luder. Og at han ville betale mig godt hver gang. Derefter kørte han sin vej.
Pengene brændte jeg i en metalspand sammen med min T-shirt og trusser.
Jeg vendte aldrig tilbage og konfronterede heller ikke min 'kæreste.' Men han opsøgte mig en enkelt gang udenfor min skole og undskyldte. Han forklarede sig med at han ikke havde vidst, hvad han skulle gøre. Han kunne ikke blive smidt ud, for han skyldte for mange penge rundt omkring og havde ikke til et indskud et nyt sted. Og desuden havde hans ven sagt at jeg havde nydt det til sidst, så helt slemt havde det jo heller ikke været.
Der gik 8 år før jeg igen gik i seng med en mand og mange, mange flere år før jeg kunne begynde at nyde det en lille smule. Min første orgasme sammen med en mand (siden den førnævnte kæreste) oplevede jeg først for lidt over to år siden, da jeg fandt en kæreste der er dominant og som giver mig den hårde sex som jeg åbenbart har brug for nu. Han er den eneste jeg har fortalt dette til og selvom, vi har hård sex, så passer han på mig og giver mig masser af kærlighed og ømhed. Han har opfordret mig til at skrive min historie og måske få nogle dæmoner ud på denne måde. Jeg er nok så tæt på lykkelig som jeg nogensinde kan blive i et forhold," skriver kvinden på hjemmesiden The everyday sexism project, der er en side, som dokumenterer kvinders - også danske som her - oplevelser og beretninger om sexchikane og seksuel udnyttelse af kvinder i dagligdagen.