Fortsæt til indhold

Ældre mand satte sig ved siden af kvinde og onanerede

25-årig kvinde udsat for blotter i bus 1A

Krimi
Arkiv

En 25-årig kvinde anmeldte søndag, at hun lørdag aften var blevet blufærdighedskrænket i en bus i Aarhus.

Kvinden fortalte, at hun omkring klokken 23.40 stod på bussen 1A mod Trøjborg. En mand satte sig på sædet ved siden af hende, og pludseligt bemærkede hun, at han sad med sin penis fremme og onanerede.

Den 25-årige bad derfor manden om at lade hende komme ud, hvorefter hun hurtigt forlod bussen.

Hun beskriver manden som:

  • Dansk af udseende
  • Ca. 65-70 år
  • Hvidt hår
  • Skæg – ca. 1 cm langt
  • Iført kasket og mørkt tøj
  • Medbragte en taske
  • Lugtede af røg

Eventuelle oplysninger om manden kan gives til Østjyllands Politi via tlf. 114.

dp