Storalarm - attentat på åben gade: Kvinde med spædbarn skudt i hovedet
Tre personer er kørt til hospitalet efter et skyderi i Malmø
Tre personer er kørt til hospitalet efter et skyderi på Ribersborg i det vestlige Malmø, og af dem er en kvinde blevet skudt i hovedet. Kvinden havde et spædbarn med sig.
Det skriver svenske Aftonbladet - som også skriver, at en mand var i selskab med kvinden og barnet, og det er angiveligt denne mand, som har været målet for attentatet.
"Vi er på plads og har spærret området. Lige nu foregår der et intensivt politarbejde, så jeg kan ikke kommentere de oplysninger," siger pressetalsmand Calle Persson til Aftonbladet.
Ifølge den svenske avis Kvällsposten er kvinden alvorligt såret.
En eller flere gerningsmænd er fortsat på fri fod.
Alarmen om skyderiet indløb klokken 9.58 mandag formiddag.
Opdateres...