Fortsæt til indhold

Ville hjælpe påkørt hund og blev selv ramt: Nu er hun død

To kvinder blev torsdag kørt ned.

Krimi
jro

Torsdag aften blev en 18-årig og en 75-årig kvinde lagt i koma efter en alvorlig færdselsulykke i Frederikshavn torsdag aften.

Nu er den ene død.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Kanal Frederikshavn.

Ulykken skete, da kvinderne blev påkørt af en bil, mens de stod på kørebanen for at tilse en hund, der var blevet påkørt.

»Der er en mand, som kommer kørende i sin bil på Skagensvej i sydgående retning med ret lav hastighed - omkring 60-70 kilometer i timen. Her påkører han så to fodgængere, som står ude på kørebanen,« fortalte vagtchefen ved Nordjyllands Politi fredag.

Fredag lød meldingen, at den 75-årige kvinde var i kritisk tilstand efter ulykken.

Nu er hun altså død af sine skader.

Bilisten er en 56-årig mand fra lokalområdet, og han er ikke kommet fysisk til skade.

De pårørende er underrettet.