Ung kvinde brutalt gruppevoldtaget på åben gade: Disse fire mellemøstlige mænd jages vildt
Fire mænd efterlyses nu for en uhyggelig gruppevoldtægt af en 21-årig kvinde. Midt- og Vestjyllands Politi beder offentligheden om hjælp.
Den uhyggelige voldtægt fandt sted natten mellem lørdag og søndag, cirka klokken 02.30. Her blev den 21-årige kvinde passet op af fire mænd, som hun ikke kendte i forvejen. De voldtog hende brutalt ved åen bag Musikteatret i Holstebro. Og nu efterlyser Midt- og Vestjyllands Politinu fire mænd efter den grove voldtægt.
Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Af de fire gerningsmænd er tre af dem kun sparsomt beskrevet, men den fjerde har langt mere genkendelige tegn.
Den fjerde gerningsmand beskrives nemlig som 190-195 centimeter høj, slank, sort fuldskæg og med sort hår redt i sideskilning. Han har desuden en tatovering i stærke farver på højre underarm.
De øvrige tre beksrives blot som 160-170 centimeter høje. Alle fire beskrives som værende mellemøstlige af udseende. De talte dog dansk uden accent.
Politiet havde efter anmeldelsen hunde på stedet, der er trænet i at finde biologiske spor. Ligesom også efterforskere og kriminalteknikere har været på stedet. Kvinden var tilsyneladende på vej hjem fra byen, da hun blev overfaldet. Hun var alene på tidspunktet.