Fortsæt til indhold

To indbrud i det samme boligkvarter i Skanderborg

Indbrud på Nattergalevej og Mårvej i Skanderborg

Krimi
Jeppe Rafn

Torsdag blev der anmeldt to indbrud i private hjem, som har fundet sted tæt på hinanden i det samme boligkvarter i Skanderborg. Begge indbrud er begået indenfor et døgns tid i tidsrummet fra onsdag morgen til torsdag morgen.

Det ene indbrud er begået på Nattergalevej, hvor der er blevet aflistet en rude i en altandør. Indbryderne har været inde i huset, men der skulle ikke være stjålet noget derfra, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det andet indbrud er gået udover beboerne i en bolig på Mårvej, der ligger et par hundrede meter fra Nattergalevej. Her er der opbrudt et vindue i en terrassedør, og tyvene har været inde i huset og gennemrode det. Der er blandt andet blevet stjålet smykker og edb-udstyr, herunder en pc.