Person brændt inde i lejlighed i Hørning
Voldsom brand mandag middag har kostet liv
Jeppe Rafn
En person har mandag mistet livet i en brand i en lejlighed i en etageejendom Møllevænget i Hørning. Det oplyser Sydøstjyllands Politis vagtchef Jørn Lindhardt til Lokalavisen.
Branden blev anmeldt mandag kl. 12.16, men derudover har politiet ingen nærmere oplysninger om branden og den person, der er død. Politiet ved endnu ikke, om det er en beboer eller en mand eller kvinde, der er brændt inde.
Ifølge Localeyes udviklede branden sig voldsomt, og der blev foretaget en evakuering af beboere i ejendommen.
Se flere billeder og video på localeyes.dk