Fortsæt til indhold

Grotesk billede: Dukkede sig for politiets kamera - med 129 kilometer i timen

Politiet ATK-vogne ser mange ting, når de skal fange fartsyndere. Men denne bilist er alligevel noget for sig.

Krimi
Daniel Sennek

129 kilomter i timen. Det blev en bilist mandag aften målt til på Avntoftvej ved Søgård i Aabenraa Kommune. En fartsynder, der havde rigtig travlt - både med sin kørsel, men også med at gemme sig for kameraet.

Det resulterede i, at den vanvittige bilist simpelthen kørte mange meter i komplet blinde, da vedkommende dukkede hovedet ned bag rattet. Hvilket fik Sydjyllands Politi til at smide billedet på Twitter:

Mandag aften blev der målt med ATK på Avntoftvej ved Søgård i Aabenraa kommune. En enkelt bilist var meget ihærdig for ikke at blive genkendt...dukkede sig så meget at vedkommende kørte mange meter i blinde, med 129km/t, dumt og farligt med den fart #atkdk #politidk pic.twitter.com/oh0wmICJyb

— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) February 5, 2019