62-årig kvinde anholdt efter voldsomt familieopgør: Person stukket ved halsen
Jacob Nielsen
Et familieopgør endte fredag aften klokken 19:30 med, at en person blev stukket ned med kniv på en adresse i Karrebæksminde ved Næstved, skriver TV Øst.
"Der er tale om et nært bekendtskab, noget familie. Kvinden, der var knivfører, ramte vedkommende omkring halsregionen," siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ove Kristoffersen, til TV Øst.
Det er en 62-årig kvinde, der er mistænkt for knivstikkeriet, og hun er også anholdt i sagen og fremstilles lørdag i grundlovsforhør.