14-årig dreng smidt i dententionen: Amok i voldsrus og kæmpebrandert på togstation
Dreng amok på togstation ved to-tiden i nat
Arkiv
En blot 14-årig dreng fra Brønshøj blev lørdag nat ved to-tiden smidt i detentionen på Helsingør politigård, skriver Helsingør Dagblad.
Det skete efter, at en lokofører på kystbanetoget havde kontaktet politiet og fortalt, at drengen gik rundt på perronen på Espergærde Station og truede alt og alle med at nikke dem en skalle.
Den aggressive dreng var stærkt beruset og kunne ikke tales til fornuft. Derfor tog en politipatrulje drengen med og anbragte ham i detentionen, så han kun kunne sove branderten ud. Det skete under konstant tilsyn fra de vagthavende på stationen. Drengens forældre blev kontaktet og anmodet om at afhente drengen, hvilket skete ud på morgenen, skriver Helsingør Dagblad.