Sigøjnergangsteren Gimi Levakovic kan nu forsætte sit liv på offentlig forsørgelse i Danmark
Gimi Levakovic har afsonet sin fængselsstraf og er nu på fri fod. Højesteret afgjorde, at han ikke kunne udvises på trods af, at han er dømt 28 gange, blandt andet for vold, grov vold, hensynsløs fareforvoldelse, afpresning, trusler, vidnetrusler, vold mod myndighedspersoner, våbenbesiddelse, hæleri, tyveri, tricktyveri, falsk forklaring og identitetsfalsk. Han droppede ud af skolen og har aldrig haft et arbejde. Altid på offentlig forsørgelse.
Nu er han en fri mand. Det oplyser hans advokat Michael Juul Eriksen til BT.
"Jeg fik at vide lige før jul, at han er blevet løsladt. Han har afsonet fuld tid. Vi prøvede ellers om han kunne blive prøveløsladt, men det kunne han ikke, så nu har han afsonet hele sin straf og skylder således ikke noget," siger Michael Juul Eriksen til BT.
I en række videoer, der er lagt på Facebook kort før jul, fører den 47-årige gangster sig frem i sædvanlig stil.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er ikke begejstret for, at Gimi Levakovic nu er på fri fod.
"Det er en falliterklæring for vores retssamfund. Jeg sender en tanke til Højesteret, der har valgt at lade ham blive i Danmark, selvom det var muligt at udvise ham. Og det er ikke en positiv tanke," siger Martin Henriksen til BT.
Kære læser, du kan kommentere og dele gennem Facebook-opslaget under denne artikel: