Fortsæt til indhold

Flugtbilist påkørte og væltede 28-årig kvinde

Sort bil med nummerpladebogstaverne BE efterlyst for at påkøre cyklist og stikke af fra uheldet

Krimi
Jeppe Rafn

Fredag morgen klokken blev en cyklist påkørt af en bilist, der stak af fra uheldet uden at give sig til kende.

Østjyllands Politis vagtchef oplyser, at uheldet skete klokken 07.40 på Langenæs Allé i Aarhus C på parkeringspladsen ved nummer 74.

Bilist stak af efter at have påkørt og væltet cyklist ved denne parkeringsplads på Langenæs Allé i Aarhus C.

Cyklisten kom på Langenæs Allé mod syd og svingede til højre ind på parkeringspladsen.

Her blev cyklisten påkørt af bilen, der kørte ud fra parkeringspladsen og svingede mod nord.

Cyklisten var en kvinde på 28 år, som væltede, men heldigvis kun fik hudafskrabninger. Hun har fortalt, at bilen var sort, og dens nummerplade begyndte med BE.

Hvis du ved noget om sagen eller har kendskab til bilen eller bilisten, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.