Indbrud i lejlighed gennem altandør på 2. sal
Ukendte gerningsmænd tiltvang sig adgang til lejlighed på 2. sal i Eskebækparken i Skanderborg
Anders Munk Povlsen
Ihærdige tyve er mandag mellem 10:30 og 18:15 brudt ind i en lejlighed på 2.sal i Eksebækparken i Skanderborg. Tyvene er kommet ind i lejligheden ved at smadre ruden i lejlighedens altandør.
”De er på en eller anden måde kommet op på altanen på 2.sal,” siger Stig Simonsen, som er fungerende vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.
Tyvene har efterfølgende gennemrodet lejligheden og er sluppet af sted med et ukendt antal smykker, kontanter og et ur, oplyser vicepolitiinspektøren.