Fortsæt til indhold

Maskerede personer smadrede inventar i pizzeria

Groft hærværk mod pizzeria i Stavtrup

Krimi
Jeppe Rafn

Lido Pizzeria i Stavtrup blev på årets første dag udsat for groft hærværk.

Østjyllands Politi oplyser, at tre-fire maskerede personer kom ind i pizzeriaet og smadrede inventar, montre, køleskab og vinduer.

Pizzeriaet skriver på sin facebookside, at man på grund af omfattende hærværk og forsøg på røveri holder lukket i dag, men forventer at åbne igen i morgen, torsdag.

Hærværket skete tirsdag 1. januar cirka kl. 20.17. Østjyllands Politi kender ikke motivet til hærværket, men er i gang med at efterforske sagen og vil gerne høre fra vidner eller andre, der måtte have oplysninger om, hvem der har gjort det.

Gerningsmændene kørte angiveligt væk i en sort BMW Gran Torino.