Mand får bøde for at smide tom cigaretpakke på jorden og ikke samle den op
Rasende mand smed tom cigaretpakke på jorden og er blevet sigtet for at smide skrald på gaden
En 41-årig mand kan se frem til en bøde for at smide en tom cigaretpakke på jorden og nægte at samle den op.
Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at manden smed cigaretpakken på jorden i raseri over, at to betjente tillod sig at afmontere nummerpladerne på hans bil. Betjentene bad ham gentagende gange om at samle pakken op, og da han nægtede, blev han sigtet for at smide skrald.
Episoden skete torsdag klokken 18.23 ved City Vest i Brabrand. En politipatrulje havde spottet bilen, der var tom og holdt ulovligt parkeret. Bilen var oven i købet afmeldt, og derfor begyndte betjentene at skrue nummerpladerne af.
I det øjeblik kom den 41-årige bilejer løbende hen til bilen og var rasende over, at pladerne blev taget.
jr