Gerningsmanden smadrede låsen
Ukendt gerningsmand har fra mandag til onsdag begået indbrud i en varebil
Arkiv
Ejeren af en hvid varebil af mærket Opel Vivaro, der holdt parkeret på Glentevænget i Herskind, fik sig onsdag formiddag en ubehagelig overraskelse. Låsen til bilen var blevet brudt op, og fra den var der blevet stjålet forskelligt håndværktøj. Det oplyser dagens vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet har fundet sted i tidsrummet fra mandag morgen klokken 7.30 til onsdag klokken 11.
Har man set noget mistænkeligt på Glentevænget i Herskind i dette tidsrum, vil politiet meget gerne kontaktes på telefon 114.
jwh