Fortsæt til indhold

Bandemedlemmer påkørte fodgænger med vilje

Fire bandemedlemmer bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de er sigtet for at have påkørt en fodgænger

Krimi
Arkiv

Fire bandemedlemmer med tilknytning til Trillegården bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De er alle sigtet for at have påkørt en 25-årig mand med vilje, oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Episoden fandt sted 23. februar i Åbyhøj, hvor de sigtede bandemedlemmer med vilje påkørte den mandlige fodgænger tidligt om morgenen klokken 04.46.

Politiets presseafdeling siger ifølge Jyllands-Posten til Ritzau, at det er opfattelsen, at påkørslen skete som led i den verserende bandekonflikt i Aarhus.

Grundlovsforhøret begynder klokken 09.30, og der er anmodet om lukkede døre, hvilket betyder, at politiet ikke ønsker at udtale sig yderligere om sagen.

jwh