Tyv stjal våbenskab med riffel ved indbrud i villa
Ihærdige indbrudstyve var på spil i Stilling, de løb blandt andet af sted med et våbenskab
Anders Munk Povlsen
Det var nogle ihærdige indbrudstyve, der i tidsrummet mellem 21. marts kl. 15 og 23. marts kl. 14.30 brød ind i en villa på Agerhønebakken i Stilling.
I hvert fald var de sluppet af sted med et helt våbenskab inklusiv en riffel, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Tyvene havde til tvunget sig adgang til huset ved at smadre en rude.
Efterfølgende har tyvene gennemrodet huset, og udover våbenskab og riffel har de også stjålet højtalere, en computer, smykker og en iPhone 6.