Fortsæt til indhold

Råbte af passagererne og skubbede til buschaufføren

Politiet måtte skride til anholdelse, da en 33-årig mand onsdag var aggressiv i en bus

Krimi
Arkiv

En 33-årig mand blev onsdag klokken 16.45 anholdt, efter han havde skubbet en buschauffør i en bus på Thorvaldsensgade i Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 62-årige buschauffør ringede til politiet, da den 33-årige mand gik frem og tilbage i bussen og råbte af passagerne. Chaufføren havde gentagne gange bedt manden forlade bussen, men det nægtede han.

Mens chaufføren havde politiet i røret, skubbede den 33-årige ham i ryggen, og da chaufføren gik ud af bussen, fik han også et skub i brystkassen. Et par snarrådige buspassagerer gik ud og stillede sig ved siden af chaufføren for at hjælpe ham, og det fik den 33-årige til at gå fra stedet.

Kort efter blev han samlet op af en patrulje, der anholdt ham og sigtede ham for vold mod tjenestemand, oplyser politiet.

jwh