Vild udvikling i sag om dræbt fordgænger på motorvej: Blev han skubbet i døden?
OPDATERING KLOKKEN 16:
Københavns Vestegns Politi begærede manden varetægtsfængslet for at have skubbet den 29-årige kammerat ud på vejbanen på Holbækmotorvejen, men Retten i Glostrup besluttede imidlertid ved onsdagens grundlovsforhør, at der ikke var grundlag for at varetægtsfængsle manden og løslod ham. Københavns Vestegns Politi opretholder dog indtil videre sigtelsen mod den 30-årige mand.
OPRINDELIG ARTIKEL:
Da en 28-årig mand tirsdag aften blev torpederet af en bil i fuld fart nær Vallensbæk på Holbækmotorvejen, var han i følgeskab af en anden mand til fods.
Denne 30-årige mand blev umiddelbart efter dødsulykken anholdt af politiet, som ville undersøge mandens rolle i sagen.
Nu meddeler Københavns Vestegns Politi ifølge Ekstra Bladet, at den 30-årige er blevet sigtet for drab og kræves varetægtsfængslet.
Hvad der helt præcis er sket - om manden eksempelvis har skubbet sin følgesvend i døden, har politiet fortsat ikke kommenteret.
Dødsulykken skete tirsdag aften kort før klokken 23 og medførte, at man afspærede motorvejen i udadgående retning i længere tid, hvilket gav en del trafikalt kaos.
Se flere videoer på locaeyes.dk.