Uhyggelig ulykke: Motorvej komplet spærret efter frontalt sammenstød
Der er lørdag formiddag sket et uheld mellem en personbil og en varevogn på Hillerødmotorvejens forlængelse rute 16 ved Hillerød.
Daniel Sennek
"De to biler er kørt frontalt sammen, da den ene forvildede sig over i det modkørende spor."
Sådan fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad, til B.T, om den ulykke, der lørdag formiddag har fundet sted på Hillerødmotorvejens forlængelse.
Den ene person er kommet til skade, og er kørt til Rigshospitalets traumeafdeling. Det er ikke muligt at få at vide, hvor alvorligt personen er kommet til skade.
Politiet arbejder på stedet og har derfor lukket vejen næsten helt ned i begge retninger.