Mand med tatovering i ansigtet begik butikstyveri i Skanderborg
Tirsdag eftermiddag var der butikstyveri hos Lysmesteren i Adelgade i Skanderborg
Arkiv
Politiet vil meget gerne i kontakt med personer, der tirsdag eftermiddag så noget ved et butikstyveri mod butikken Lysmesteren i Adelgade i det centrale Skanderborg. Det oplyser vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.
Klokken 15.55 fik politiet en anmeldelse om, at en mand med tatoveringer på hals og i ansigtet havde begået butikstyveri mod Lysmesteren, hvor han var sluppet af sted med en PH-lampe til en værdi af 5.400 kroner.
Den mandlige butikstyv var gået direkte ind i butikken, hvor han havde klippet ledningen over på PH-lampen, som han derefter forsvandt med i en sølvgrå Ford med tonede ruder, oplyser Stig Simonsen.
jwh