Fortsæt til indhold

Angreb betjente med kniv og blev skudt: 24-årig sendt på psykiatrisk afdeling

24-årig mand anbragt på psykiatrisk afdeling

Krimi
Arkiv

Den 24-årige mand, der mandag 19. november gik til angreb på to politibetjente med en kniv, er blevet varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling foreløbig frem til 21. december.

Dommen faldt ved et grundlovsmøde i dag i Retten i Aarhus, hvor den 24-årige mand selv var til stede. Han kunne på grund af sin tilstand ikke selv være til stede ved det første grundlovsmøde, der fandt sted i tirsdags. På det tidspunkt var han indlagt og lå i koma, men han har siden fået det bedre og kunne altså selv deltage i en nyt grundlovsmøde fredag 23. november.

Den 24-årige mand er sigtet for drabsforsøg og vold mod politiet, som skød ham i forbindelse med episoden, der fandt sted ved en bus på Karen Blixens Boulevard i Gellerup. Umiddelbart efter skudepisoden oplyste politiet, at manden var i livsfare. Nogle timer senere fortalte politiet på et pressemøde, at han var udenfor livsfare.

Østjyllands Politi oplyser, at han kærede varetægtsfængslingen til landsretten.

jr