Fortsæt til indhold

Psykisk syg kvinde løb rundt og truede folk med spids træpind

42-årig kvinde skabte utryghed på Harald Jensens Plads

Krimi
Arkiv

En 42-årig psykisk syg kvinde skabte en del utryghed blandt folk på Harald Jensens Plads i Aarhus, da hun tirsdag lidt over klokken 08 løb rundt og truede tilfældige med en spids træpind.

Hun spyttede efter dem og råbte uforståelige ting i hovedet på dem.

Da hun begyndte at gå fra stedet, fulgte en borger efter, mens han ringede til politiet.

Derfor kunne en patrulje nemt finde frem til hende og anholde hende kort efter anmeldelsen.

Kvinden blev sigtet for trusler på livet og efterfølgende kørt til en psykiatrisk afdeling.

dp