Alle beboere på adressen evakueret
Der brød natten til mandag brand ud i Cafe i Jærgergårdsgade
Arkiv
Østjyllands Politi fik natten til mandag klokken 02.43 en anmeldelse om, at der var opstået brand i Café Fika i Jægergårdsgade i det centrale Aarhus. Det oplyser politiet i døgnrapporten.
Branden opstod formentlig i cafeens tekøkken, og den medførte omfattende skader i hele cafeen.
Alle beboere på adressen blev evakueret, og ingen personer kom noget til. Årsagen til branden kendes endnu ikke, oplyser politiet.
Café Fika skriver på sin Facebookside, at caféen er lukket, og at man ikke ved, hvornår man kan åbne igen. Indtil da henvises kunderne til Fikas café i Nørregade.
jwh