Kvindelig bilist overholdt ikke sin ubetingede vigepligt
En 13-årige pige kom ikke alvorligt til skade, da hun tirsdag blev ramt af en bil i Hørning
Arkiv
Der skete tirsdag et færdselsuheld i krydset mellem Blegindvej og Kildevej i Hørning, hvor en 13-årig pige på cykel blev ramt af en bil. Det oplyser Lars Elmstrøm fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete, da en 67-årig kvinde ikke overholdt sin ubetingede vigepligt, da hun kom kørende ad Kildevej ud på Blegindvej. Her kom den 13-årige pige kørende på sin cykel på cykelstien. Bilen og cyklen stødte sammen, men der skete heldigivis ikke alvorlig personskade, oplyser Lars Elmstrøm.
jwh