Kørte 149 km/t på Ringvejen i Aarhus
Politiet foretog torsdag en særlig færdselsindsats i det vestlige Aarhus, hvor flere bilister blev snuppet
Østjyllands Politis færdselsafdeling og lokalpolitiet i Aarhus Vest gennemførte torsdag eftermiddag og aften en færdselsindsats i det vestlige Aarhus. 30 personer blev sigtet. Tre personer kan se frem til en ubetinget frakendelse af kørekortet for at køre alt for stærkt, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
På Hejredalsvej i Brabrand kørte en bilist 113 km/t, hvor man må køre 50 km/t, og på Silkeborgvej i Åbyhøj, hvor den tilladte hastighed også er 50 km/t, kørte en bilist 114 km/t. Den sidste ubetingede frakendelse af kørekortet gik til en bilist, der blev målt til at køre intet mindre end 149 km/t på Ringvejen, hvor hastighedsbegrænsningen hedder 70 km/t.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jwh