Brødre i slåskamp på campingplads
Politiet måtte lørdag aften rykke ud til campingplads i Ry, hvor to brødre var kommet op at slås
Arkiv
Et brødrepar kom lørdag aften op at toppes på Holmen Camping i Ry. Det oplyser Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.
Klokken 22.25 anmeldte moren til de to slagsbrødre, at hendes sønner var godt i gang med at slå på hinanden. Det fik politiet til at sende en patrulje af sted til campingpladsen, hvor betjentene kunne konstatere, at begge brødre var godt berusede.
Brødrene, som var henholdsvis 27 år og 34 år, fik begge en bøde for at forstyrre den offentlige orden, oplyser Mick Clausen fra Sydøstjyllands Politi.
jwh