Politiet skrev seks sigtelser under AGF-kamp
Politiet kom på arbejde, da der søndag var fodboldkamp i Aarhus
Arkiv
Selvom søndagens fodboldkamp mellem AGF og AaB i store træk forløb problemfrit, var der alligevel brug for politiet på tribunen. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
I forbindelse med spillernes indløb blev der affyret noget fyrværkeri af nogle maskerede personer. Det førte til, at tre mænd på 21, 27 og 21 år fra Aalborg-området blev sigtet for overtrædelse af maskeringsforbuddet og for fyrværkeriloven.
Fodboldkampen endte i øvrigt med en 2-0-sejr til AGF.
jwh