Fortsæt til indhold

Ung mand stukket med kniv efter slagsmål

Slagsmål på Marselis Boulevard var ikke blot med knyttede næver

Krimi
Arkiv
Foto: Øxenholt Foto

Østjyllands Politi fik lørdag klokken 20 en anmeldelse om, at der var slagsmål mellem flere personer med slag- og stikvåben ved Marselis Boulevard i Aarhus.

Der blev sendt flere patruljer til stedet, man da betjentene ankom var alle personerne forsvundet.

Et vidne var dog fulgt efter et af køretøjerne til Grøfthøjparken, hvor der blev foretaget anholdelse af fire personer. Det viste sig senere, at disse personer intet havde med episoden at gøre. Dog var de tilsammen i besiddelse af en større mængde hash, som de sigtes for besiddelsen af.

Kort tid efter blev politiet opmærksom på, at en 20-årig mand var blevet indbragt på skadestuen.

Manden var blevet stukket med kniv i låret og ryggen, men var ikke alvorligt såret.

Det viste sig dog, at han havde været involveret i slagsmålet ved Marselis Boulevard. Han ønskede dog ikke at tale med politiet.

Østjyllands Politi er nu ved at undersøge de nærmere omstændigheder i forbindelse med slagsmålet.

Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto
Foto: Øxenholt Foto

dp