Unge røg hash ved busstoppested ved McDonald's i Stilling
Tændte joint for næsen af politiet
Jeppe Rafn
En ung mand tændte sent tirsdag aften en joint og begyndte at ryge den ved busstoppestedet ved McDonald's i Stilling.
Det skete for øjnene af en politipatrulje, som derfor tog kontakt til den unge mand, der stod ved busstoppestedet sammen med to andre unge mænd.
Politiet vurderede, at de tre unge alle var påvirkede, og der blev fundet cirka et gram hash på hver af dem.
Episoden skete tirsdag klokken 23.28. De tre unge er henholdsvis 18, 18 og 19 år og kommer alle fra lokalområdet, oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr